Google + Facebook Linkedin Instagram Twitter Email Phone Search Plus Minus Download print
15. september 2017

Høyrup & Clemmensen vinder nye etaper ved DTU

Høyrup & Clemmensen har netop afsluttet andensidste etape af en stor opgave på Danmarks Tekniske Universitet i Ballerup. Hele infrastrukturen af de 42.000 kvadratmeter gamle bygninger skal omlægges med nye netværkskabler.

I sommeren 2016 gik Høyrup & Clemmensen i gang med det store omlægningsarbejde på universitetets anden etape. Arbejdet blev udført, mens de studerende og underviserne var på ferie. Høyrup og Clemmensen afsluttede anden etape i midten af august 2016 efter at have trukket 40 kilometer nye kabler.

I foråret 2017 vandt Høyrup & Clemmensen de sidste to etaper af arbejdet, hvor tredje etape blev udført over sommeren 2017, og sidste etape skal udføres i løbet af sommeren 2018.

”Vi er glade for, at vi har vundet etape 17 og 18 i arbejdet på DTU. DTU havde en ældre kabeltype, og Høyrup & Clemmensen har fået lov til at skifte kablingen på hele DTU til en ny og mere tidssvarende kabeltype,” siger Torben Winther, der er Høyrup & Clemmensens projektleder for arbejdet på DTU.

Et nyt og moderne netværk
Når omlægningen af de nye kabler er færdig får både studerende og ansatte gavn af et moderne netværk med en langt højere hastighed, end det nuværende kan tilbyde. Over sommeren 2017 har Høyrup & Clemmensens elektrikere trukket ca. 26 kilometer netværkskabel og monteret 500 netværksstik, der gør ansatte og studerendes brug af netværket mere fleksibelt.

”Vi er netop blevet færdige med dette års etape og mangler nu sidste del af arbejdet, som skal være færdigt i midten af august 2018. Når sidste etape er færdig næste år, vil hele DTU’s infrastruktur være skiftet til en ny og tilsvarende moderne kabling,” siger Torben Winther.

Udover arbejdet med omlægningen af de nye kable fungerer Høyrup & Clemmensen i dagligdagen som en sparringspartner for DTU i forhold til deres almindelige el-opgaver.