Google + Facebook Linkedin Instagram Twitter Email Phone Search Plus Minus Download print
Om os

Elinstallatørens historie

MERE END 100 ÅRS ERFARING

2017
Høyrup & Clemmensen opnår ”Platinum Certified” status hos Honeywell ved installation af adgangskontrolanlæg i fabrikat ProWatch.

2016
Sikring udgør nu 30 procent af virksomhedens omsætning.

2015
BMS bliver et selvstændigt forretningsområde. Systemer baseres på åbne protokoller.

2014
Høyrup & Clemmensen opnår ”Gold Certified” status hos Honeywell ved installation af adgangskontrolanlæg i fabrikat ProWatch.

2013
Høyrup & Clemmensen ISO-certificeres i overensstemmelse med kravene i ISO9001:2008 inden for salg, projektering, installation, service og vedligeholdelse af tyverialarm-, adgangskontrol-, videoovervågning og brandalarmanlæg.

2011
Energioptimering bliver et selvstændigt forretningsområde med egen energiteknolog efter, at det i en årrække har været en del af intelligente bygningsinstallationer.

2010
Høyrup & Clemmensen har 100 års jubilæum og fejrer det med en ny profil og visuel identitet.

2007
Høyrup & Clemmensen bliver certificeret i brandalarmering og tilføjer løsningen til sikringsafdelingens produktportefølje.

2006
Sikring introduceres som et nyt forretningsområde. Adgangskontrol og videoovervågning er de første sikringsløsninger, der udbydes.

2004
Intelligente bygningsinstallationer tilføjes som nyt forretningsområde. Grundet skærpede lovkrav og stigende elpriser er det i dag fortsat et område med en stigende efterspørgsel. I takt med at virksomheden udbyder stadig mere komplekse løsninger, formuleres et behov for gennemsigtighed for kunden. Derfor arbejder virksomheden kun med åbne protokoller. Det betyder, at Høyrup & Clemmensen lægger vægt på, at den løsning, der udvikles og etableres i bygningen, ejes af kunden.

2003
Generationsskifte i ledelsen hos Høyrup & Clemmensen betyder, at Tom Lindquist tiltræder stillingen som administrerende direktør. Samme år flytter virksomheden til nye og større lokaler på Bådehavnsgade i Københavns Sydhavn. Beslutningen om at blive i byen styrker virksomhedens profil som københavnernes elinstallatør.

1990
Virksomheden fusionerer med Esper Clemmensen, og virksomhedsnavnet Høyrup & Clemmensen etableres. Med fusionen udvides virksomheden med en afdeling i Københavns Lufthavn. I dag servicerer Høyrup & Clemmensen stadig alle elinstallationer i Københavns Lufthavn.

1910
Høyrup & Clemmensen grundlægges af Erik Høyrup under navnet Erik Høyrup Eftf. K/S og bliver kendt som københavnernes elinstallatør.