116 år – og stadig unge nok til at køre rundt med kage!

Nyhed

For et par uger siden fejrede vi vores 116-års fødselsdag på den mest seriøse og professionelle måde, man kan forestille sig…

Ved at køre rundt til alle vores kollegaer med træstammer.

Ikke bare hvilke som helst træstammer – speciallavede træstammer med vores logo på. (Det er cirka så tæt på Michelin-stjerner, vi kommer i el-branchen.)

Vores “kage-patrulje” var på vejene hele dagen for at sikre, at alle fik et stykke af festlighederne – bogstaveligt talt. Der blev delt smil, sukkerchok og et par stykker kage, der muligvis ikke nåede helt frem til modtagerne… 

Tak til alle medarbejdere, der hver dag – i 116 år – har været med til at holde hjulene (og kagerne) i gang. Og tak til jer, der bærer vores logo hver dag… nu også i marcipan.

Skål i træstammer – og på de næste 116 år!

Relaterede nyheder

Vundet rammeaftale hos Region H

Vi er stolte over, at vi i samarbejde med John Jensen VVS og ProVentilation – har vundet én af tre rammeaftaler hos Region Hovedstaden inden for tekniske storentrepriser.

Lyt med i Tekniq podcasten HØRT!

Vi har haft fornøjelsen af at være med i den nyeste episode af Tekniq HØRT!, hvor vi fortæller om vores arbejde med at gentænke klimaaftryk i elinstallationer.

Slidstaerk

Vi lancerer Slidstærk – en mere bæredygtig tilgang til arbejdstøj.