ERFAREN ABA-tekniker

ABA-tekniker

Vi søger en erfaren ABA-tekniker, der har lyst og interesse i at lære en masse om at arbejde i et sikkerhedsmanagement system.

Dine arbejdsopgaver

Vi kan tilbyde en spændende stilling, hvor du bl.a. vil få ansvar for at arbejde med vores sikkerhedsmanagementsystem Winguard, der kan overvåge både sikrings- og brandalarmanlæg.
For at varetage jobbet, vil du blive oplært i systemet af nogle kompetente kolleger.

Dine daglige arbejdsopgaver som ABA-tekniker vil udover almindelig ABA-installationer bestå i at programmere i vores sikkerheds-managementsystem.

Du kommer til at planlægge, designe og udføre opsætning af systemer og installere managementsystemet ved nye installationer hos vores kunder, der omfatter større erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner og hospitaler og vores anlæg er nogle af de største i landet og ofte i netværk.

Desuden bliver du en del af et solidt team af specialiserede teknikere og montører, som alle støtter op om hinanden i en ofte travl hverdag.

Som vores nye kollega

Skal du have erfaring som ABA-tekniker og desuden have gennemført Brand 1 & 2. Du skal desuden have lyst til at arbejde med at designe sikkerhedsmanagementsystem, da det er en central opgave i stillingen, og vi benytter Winguard, så har du erfaring inden for det system eller et andet, er det et plus, men ikke et krav.

Som person har du masser af positiv energi og gå på mod, og kan både indgå i et team og arbejde selvstændigt.

Om Høyrup & Clemmensen

Hos Høyrup & Clemmensen bliver du en del af en arbejdsplads, der fokuserer på sammenhold og fællesskab. Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med et stærkt fællesskab på tværs af hele virksomheden, hvor du vil have mulighed for faglig og personlig udvikling. I over 112 år har Høyrup & Clemmensen leveret og skabt elinstallationer for nogle af Danmarks førende virksomheder og organisationer. Høyrup & Clemmensen er et teknikhus, der leverer integrerede løsninger ved at kombinere traditionelle elinstallationer med vores specialeområder; El, Data, BMS, Lyd, Brand og Sikring.

Er det dig vi søger?

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Fritze på tlf +45 2019 8613 eller e-mail maf@hoyrup-clemmensen.dk.

Send din ansøgning med CV mærket ”ABA-tekniker”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.