Lagermedarbejder

Høyrup & Clemmensen søger lagermedarbejder/ lageransvarlig til vores lager i Sydhavnen

Trives du med en meget alsidig hverdag, hvor dine faglige kompetencer kommer i spil – sætter en ære i at dit arbejde er mere end godt håndværk, er det måske dig, vi leder efter. Til Høyrup & Clemmensens lager i Sydhavnen søger vi en erfaren lagermedarbejder/lageransvarlig, der har ansvar for, at vores lager fungerer med hensyn til varemodtagelse, udlevering af varer/værktøj til vores ansatte m.m.

Stillingen:

Som lageransvarlig vil du i dagligdagen arbejde selvstændigt med mange forskellige opgaver, og du kommer til at få en bred berøringsflade med hele vores organisation. Du vil også have ansvar for mindre Facility-opgaver i huset og skal supportere med diverse ad hoc-opgaver for organisationen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

Dine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt, men du kan forvente at løse opgaver som:
  • Varemodtagelse/postforsendelser
  • Vare- og værktøjsbestilling
  • Eftersyn, udlevering og registrering af værktøj
  • Værktøjsstyring
  • Kundebetjening (Intern betjening af vores timelønnede)
  • Lagerpleje og rengøring
  • Diverse ad hoc-opgaver

Din arbejdstid vil være fra 7-15 og fredage fra 7-14.30.

Din baggrund

  • Du har nogle års erfaring med lagerarbejde og er vant til at arbejde med deadlines
  • Har kendskab til diverse typer værktøj, som anvendes hos en teknikinstallatør
  • Du kunne være uddannet håndværker eller lign. – måske uddannet elektriker
  • Du er daglig bruger af diverse IT-systemer
  • Du behersker dansk, i både skrift og i tale
  • Kørekort til personbil vil være en fordel
  • Det er et krav for ansættelsen, at du ved ansættelse kan fremvise en ren straffeattest.

Som person er du:

  • serviceminded, imødekommende og teamplayer
  • struktureret
  • proaktiv og omstillingsparat
  • positiv indstilling med et godt humør
  • fleksibel og villig til at træde til når det gælder
  • er i fysisk god form

Vi tilbyder

Høyrup & Clemmensen a/s er en sund og stolt virksomhed på 112 år, hvor du bliver en del af en arbejdsplads, som fokuserer på sammenhold og fællesskab. Du bliver en del af et fagligt stærkt, humørfyldt og alsidigt team, hvor du har mulighed for personlig udvikling. Hos Høyrup & Clemmensen får du mulighed for at præge din egen hverdag, og du vil opleve megen frihed under ansvar. Vi tilbyder et alsidigt og udfordrende job, hvor du løbende vil have mulighed for at udvikle dig. Vi tilbyder en attraktiv løn efter kvalifikationer.

Om Høyrup & Clemmensen

Høyrup & Clemmensen a/s er en sund og stolt virksomhed på 112 år. Siden 1910 har Høyrup & Clemmensen udviklet, implementeret og vedligeholdt elinstallationer og tekniske løsninger hos nogle af Danmarks førende virksomheder og organisationer. Vores forretningsmodel har selvfølgelig udviklet sig med tiden, men vi altid gjort os umage med at være en vigtig og kompetent samarbejdspartner for vores kunder, der kender deres behov og altid leverer kvalitet til tiden. Vi er i dag ca. 160 engagerede kollegaer – 130 højt kvalificerede elektrikere og teknikere, samt 30 engagerede og dygtige kolleger på kontoret. Vi vægter et godt socialt arbejdsmiljø højt, og vi har stor fokus på udvikling, uddannelse og medindflydelse.

Er det dig vi søger?

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så kom før din nabo og send din ansøgning nu. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsdirektør Lars Kent på telefon +45 2090 7090.

Send din ansøgning med CV via knappen ”Ansøg” – vi ser frem til at modtage din ansøgning.