Google + Facebook Linkedin Instagram Twitter Email Phone Search Plus Minus Download print
12. januar 2021

Mostafa er blevet udlært elektriker

Vi kan stolt præsentere endnu en superlærling

Mostafa er netop blevet udlært elektriker med fagets højest mulige anerkendelse efter 3 år som lærling hos Høyrup & Clemmensen. Til svendeprøven scorede Mostafa topkarakterer ved både den praktiske prøve og den teoretiske prøve og fik tildelt fagets medalje for sin flotte præstation.

Det har været glædeligt at følge Mostafa gennem vores lærlingeforløb de sidste 3 år, hvor Mostafa har arbejdet hårdt og effektivt for at nå de bedste resultater og det lykkedes til fulde.

Mostafa fortæller, at han særligt har tilegnet sig nye kompetencer inden for el og gennem mange alsidige arbejdsopgaver.

Stort tillykke herfra til Mostafa med den flotte præstation og samtidigt glæder vi os over (og en lille smule beæret), at Mostafa har lyst til at fortsætte sit gode arbejde og udvikling hos os I Høyrup & Clemmensen.