Erfaren serviceelektriker

Erfaren Serviceelektriker søges til en fast stilling hos Høyrup & Clemmensens i Københavns lufthavne

Søger du nye udfordringer og er du erfaren elektriker med en god forståelse af el-faget? Vi søger lige nu flere elektrikere, der har lyst til at løse alsidige opgaver hos vores kunde Københavns lufthavne. Du bliver en del af et fagligt stærkt, humørfyldt og alsidigt team, hvor du vil have mulighed for at præge din egen udvikling indenfor el-faget.

Dine arbejdsopgaver som serviceelektriker vedrører:

  • Energioptimering
  • Nye installationer
  • Udvidelse af bestående installationer
  • AIS installationer (Lyd & Talevarsling)
  • CTS installationer
  • ABA installationer
  • Byggepladsinstallationer
  • m.m.

Vi SØGER EN KOLLEGA DER ...

  • kan bevare overblikket i pressede situationer
  • trives i en travl hverdag med varierende opgaver
  • besidder evnen til at læse og forstå tekniske tegninger og installationsdiagrammer
  • har et godt håndværksmæssigt håndelag og trives med præcisionsarbejde
  • er serviceminded og tillidsvækkende af person
  • har interesse for udviklingen inden for el-faget
  • er en effektiv teamplayer med godt humør
  • har gode samarbejdsevner og er løsningsorienteret
  • behersker dansk i skrift og tale

Om Høyrup & Clemmensen

Hos Høyrup & Clemmensen bliver du en del af en arbejdsplads, der fokuserer på sammenhold og fællesskab.I over 113 år har Høyrup & Clemmensen leveret og skabt elinstallationer for nogle af Danmarks førende virksomheder og organisationer. Høyrup & Clemmensen er et teknikhus, der leverer integrerede løsninger ved at kombinere traditionelle elinstallationer med vores specialeområder; El, Data, BMS & Lyd, og Sikring.

Er det dig vi søger?

Lufthavnen er i konstant udvikling, så ønsker du at være med til at bygge fremtidens lufthavn, er det måske dig vi søger.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Simonsen +45 2637 0221.

Send din ansøgning med CV til job@hoyrup-clemmensen.dk mærket ”Service elektriker til Lufthavnen”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.