Projektleder

Vil du gøre en forskel og komme helt tæt på el-projekter i Københavns Lufthavne? Og vil du være en del af et topprofessionelt hold med kompetencer inden for el, energioptimering, CTS, ABA samt lyd og talevarsling?

Høyrup & Clemmensen søger en projektleder til at varetage service- og entrepriseledelse hos en af Danmarks største og mest spændende arbejdspladser, Københavns Lufthavne. I stillingen som projektleder kommer du til at arbejde med alle aspekter indenfor projekt- og serviceledelse fra projektplanlægning, kvalitetssikring, økonomi, energioptimering, salg, rådgivning til personalepleje, kundepleje og opfølgning. Trives du med en alsidig dagligdag og sætter en ære i at levere høj kvalitet og gode løsninger inden for skarpe deadlines, er det dig vi leder efter.

Om jobbet

Du bliver en vigtig brik i vores team i lufthavnen, der består af ca. 15 elektrikere og en projektleder, som du vil arbejde tæt sammen med. Du får ansvaret for at lede egne projekter af varierende størrelse og teknikentrepriser med styring af øvrige fag som underentreprise.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Daglig ledelse af medarbejdere
  • Entrepriseledelse
  • Kunderådgivning og pleje
  • Kontrakter

Vi drømmer om en kollega der ...

  • Har en el-faglig baggrund og er uddannet el-installatør
  • Bidrager med positiv energi til teamet
  • Tager ansvar, bevarer overblikket og har et stort drive for at få opgaverne i mål
  • Besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner – og har både lyst til og flair for at lede og koordinere projekter med mange interessenter
  • Taler og skriver dansk og engelsk

Stor indflydelse og tæt sammenhold

Du tilbydes et alsidigt og udfordrende job med spændende projekter, hvor du har stor indflydelse på de tekniske løsninger, og hvordan projekterne afvikles. Du bliver en del af et fagligt stærkt, humørfyldt og dynamisk team, hvor du har mulighed for både personlig og faglig udvikling.

Du tilbydes en attraktiv løn efter kvalifikationer med pension og personalegoder.

Om Høyrup & Clemmensen

Virksomheden har i over 113 år leveret og udført tekniske installationer for nogle af Danmarks førende virksomheder og organisationer. Høyrup & Clemmensen er et af hovedstadsområdets førende teknikhuse, der leverer integrerede løsninger ved at kombinere traditionelle el-installationer med specialer inden for El, Data, BMS, Lyd, Brand og Sikring.Hos Høyrup & Clemmensen får du mulighed for at præge din egen hverdag, og du vil opleve megen frihed under ansvar. Vi er en arbejdsplads, som fokuserer på sammenhold og fællesskab.

Er det dig vi søger?

Søger du nye udfordringer og kan du se dig selv i stillingen, hører vi gerne fra dig hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler. Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til specialechef Søren Nørregaard-Vinther på tlf. 6037 7041.Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.