LIDT OM OS

LIDT OM OS

Elinstallatør og teknikhus siden 1910

MERE END GODT HÅNDVÆRK

Vi er stolte over vores virksomhed. Ikke kun fordi den har eksisteret i over 114 år. Alder er ikke i sig selv et kvalitetsstempel, men med alder følger erfaring. Vi har været med helt fra start til at installere elektricitet i København, og vi kender derfor den teknologiske udvikling bedre end de fleste. Vi har formået at følge med tiden og forny os i takt med vores kunders behov. Det vil vi blive ved med i de næste 100 år. 

Vores historie

DET HELE STARTEDE MED EN CYKEL

Høyrup & Clemmensen blev grundlagt af elektroingeniør Erik Høyrup i 1910. Han tog sin cykel og kørte op ad Strandvejen, hvor han bankede på hos villaejerne.

Af og til havde han heldet med sig, og fik til opgave at installere en elektrisk lampe i opholdsstuerne eller måske en stikkontakt til en bordlampe. 

I 1910 var der ingen egentlige elektrikere. Det var som regel andre håndværkere, som snedkere, skræddere eller skomagere, der fik interessen for elektricitet og blev antaget som elektrikere. 

 

FØRSTE PARKET TIL VERDENSHISTORIEN
Kigger man godt efter på et af de officielle billeder af den britiske feltmarskal Montgomery fra befrielsen i 1945, ser man ERIK HØYER skiltet på bygningen i baggrunden.
KØBENHAVNS LUFTHAVN 1958
Jørgen Hvistendahl og en kabelmontør fra NKT er i fuld gang med splejsning af et styrekabel for at lave lys på landingsbanen i Københavns Lufthavn.
Høyrup & Clemmensen i dag

NYTÆNKENDE OG INNOVATIV

Vi har altid været på forkant med udviklingen. Det er en stor del af opskriften på, hvordan man som virksomhed kan fortsætte sit virke i så mange år. Lige fra Erik Høyer der i 1910 troede på elektricitet fremfor gas, til vi i dag går i front, når det handler om energioptimering og bæredygtigt byggeri. 

I 2013 ansatte vi en af de første energiteknologer og gik i gang med at tilbyde vores kunder energioptimeringsrapporter. Et eksempel var de københavnske skoler. De havde lige fået de første computerrum, som brugte rigtig meget energi. Der var dog langt til det fokus på energibesparelse, som man ser i dag – og vores kunder var ikke helt klar til det endnu. 

Vores gennembrud på det felt kom først rigtigt i 2016, hvor vi sammen med Siemens vandt et stort energioptimeringsprojekt på Hvidovre Hospital. Her udskiftede vi 14.500 lysarmaturer og installerede intelligente belysningsanlæg. 

SPECIALER
Vi skræddersyer løsninger, der passer til dine behov ved at kombinere vores specialer indenfor el, data, sikring, brand, BMS og lyd.
BÆREDYGTIG PROFIL

hvordan bliver dit byggeri bæredygtigt?

Bæredygtighed er et emne, som står vores hjerte nært, og som vi i de kommende år vil fokusere mere på. 

Vi har alle et ansvar for, at vi som virksomhed handler bæredygtigt, men vi ser det også som vores ansvar, at vores løsninger til dig som kunde tænkes bæredygtigt. 

Vi tror på en bæredygtig fremtid, hvor vi som virksomhed tager ansvar for at flere byggerier og renoveringer bliver bæredygtige. Vores bidrag er at hjælpe vores kunder til, hvordan de kan skabe grønne bygninger. 

ANEKDOTER FRA ET ÅRHUNDREDE

0
Medarbejdere
0
Års gennemsnitlig ansættelse
0
Kundetilfredshed (skala 1-5)
0
Medarbejdertilfredshed (skala 1-5)

Certificeringer og partnerskaber

Høyrup & Clemmensen har opnået guld AAA-rating, hvilket forudsætter den højest mulige kreditværdighed 10 år i træk.