Julebelysning – skal, skal ikke?

Nyhed

Priserne på el er rekordhøje i år, og rigtig mange virksomheder har derfor valgt ikke at pynte kontorer og bygninger med den vanlige julebelysning. Men hvor meget fylder julebelysningen egentlig på din elregning i december?

Nu gik det ellers lige så godt med julebelysningen. Flere og flere af vores kunder har gennem de sidste år indført nye traditioner for at pynte kontorer og bygninger med diverse former for julelys. Det skaber en fantastisk hygge og skyder en mørk vintersæson i gang på en dejlig måde.

I år holder mange en pause med den tradition. Elpriserne er rekordhøje og energikrisen raser. Virksomheder er som private hjem påpasselige med at elregningen ikke stikker helt af. Flere undersøgelser viser, at omkring 15 % af alle private ikke pynter med julebelysning i år.

Vi oplever dog, at mange af vores kunder ikke ved, hvor meget el deres julebelysning egentlig bruger. Derfor vil vi gerne kaste lidt lys over sagen.

LED-lyskæde bruger ca. 80% mindre strøm
Elforbruget til julebelysninger afhænger meget af, hvilken lyskilde belysningen bruger. Har du tændt en LED-lyskæde med en effekt på 5 watt hele døgnet i 3 måneder, så koster det omkring 60 kroner. Har du derimod tænkt en lyskæde med gløde- eller halogenpærer med en effekt på 35 watt, så koster den 420 kr. i samme periode.

Julebelysning kan dermed have en meget forskellig betydning for dit elforbrug. Heldigvis er langt de fleste nye lyskæder lavet med LED-pærer, men er du i tvivl, så tjek hvor mange watt jeres lyskæder bruger. Hvis de bruger mere en 30 watt, så er der sandsynligvis ikke LED.

Sluk dit julelys automatisk, når du ikke har glæde af det

Dernæst er det vigtigt for dit elforbrug, at dit julelys kun er tændt når medarbejderne har glæde af det. For eksempel kan I sætte en timer på udelyset, så dine lyskæder kun er tændte i det tidsrum, hvor I er i virksomheden, og hvor der er mørkt.

Det er også vigtigt, at I gør det nemt at slukke for den indendørs julebelysning. Mange kører med systemet, at sidste mand slukker, men tit og ofte glemmer sidste mand netop det. Derfor opfordrer vi altid vores kunder til at bruge en timer, som f.eks. er indstillet til at tænde lyset mellem 08.00-17.00.

Tænd for julehyggen
Følger du rådene om at bruge LED-belysning og automatisere styringen af lyset, så mener vi godt, at du kan tænde for julehyggen i din virksomhed, uden at din elregning slår højde rekord. Du er altid velkommen til at ringe til os for flere gode råd og sparring om den konkrete situation i din virksomhed.

Relaterede nyheder

Årsrapport 2024

2024 har været et særdeles godt år for vores virksomhed. Vi afslutter året med et stærkt resultat, som ligger over niveau fra de foregående år.

Vi giver tilbage

Høyrup & Clemmensen har en lang tradition for at donere til velgørenhed. I år beslutter alle medarbejdere i fællesskab hvilke velgørenhedsorganisationer vores hjerte banker aller mest for.

Fyldt op med god energi efter årets kick-off

Høyrup & Clemmensen har de seneste år taget vigtige skridt i arbejdet omkring strategi og målstyring. Som led i det arbejde, har vi netop brugt et par dage sammen på årets kick-off – på at sætte og afstemme fælles mål på tværs af virksomheden.