God lyd skal designes
Professionel lyd skal designes. For den gode lyd har mange udfordringer. Rummets størrelse, arkitektur, indretning og valg af materialer har stor betydning for valg af den rigtige lydløsning. Når selv få graders vinkling af højttalere påvirker lydoplevelsen, er lyddesign nødvendigt for at finde den optimale højttalerplacering, antal, størrelser m.v.
NorthStar bruger de førende teknologier til lyddesign. Med udgangspunkt i brugerens behov rådgiver vi om mulighederne og skræddersyr den tekniske og økonomiske optimale løsning i tæt samarbejde med kunden.
Med NorthStars lyddesign kan vores kunder opleve det endelige resultat, allerede mens byggeprojektet ligger på tegnebrættet. Derved kan problemer med akustikken løses før byggeriet startes op.
Bose® Modeler® og Auditioner® lyddesign
NorthStar benytter Bose® Modeler® software til at skabe en korrekt akustisk model af et hvilket som helst rum, og udvikle et design uden uønskede ekkoer, for høj efterklangstid, eller akustiske “hot & cold spots”.
Programmet beregner også effekten af overfladers akustiske egenskaber. Bose® Modeler® software kan bruges til modellering af eksisterende bygninger eller skabe rummet ud fra arkitekttegninger, inden byggeriet er påbegyndt.
I den arkitektoniske korrekte model kan man placere et ønsket antal højttalere i rummet og simulere hvordan lyden opfører sig. Højttalerne kan flyttes, drejes og hældes i programmet, så man kan finde den helt rigtige løsning med perfekt lyd.
Oplev det endelige resultat, inden lydanlægget sættes op
Med Bose® Auditioner® teknologien kan vi præsentere den lyd, som kunden vil få i virkeligheden. Derved får vores kunder mulighed for at høre, hvordan det endelige resultat bliver, inden lydanlægget sættes op. Det er vores garanti og kundens tryghed ved at arbejde sammen med NorthStar.
Kontakt os og vi finder den bedste løsning til dine ønsker og behov.
Teleslyngeanlæg er et krav
Ifølge Bygningsreglementet er det et krav, at der er installeret teleslyngeanlæg i offentlige forsamlingslokaler med offentlig adgang som eksempelvis kirker, koncert- og foredragssale.
En teleslyngeløsning sørger for, at høreapparatbrugere med telespole kan høre lyden fra en mikrofon direkte i høreapparatet. På den måde kan de følge med i f.eks. gudstjenester, møder eller teaterforestillinger uden at blive generet af baggrundsstøj.
Opfylder de nyeste krav
NorthStars teleslyngeløsninger opfylder de nyeste krav efter gældende DS/EN 60118-4 norm.
Vedligeholdelsen er vigtig
En teleslynge kan gå ud af justering, derfor er det vigtig, at man vedligeholder det.
NorthStar tilbyder at rådgive, hvad der skal til for at opnå den optimale lyd – uanset om det er et nyt anlæg, eller for at få en tilstandsrapport om et nuværende anlæg opfylder kravene i normen.
Kontakt os for at få en tilstandsrapport om jeres nuværende anlæg opfylder kravene i normen.
Du kan læse mere om vigtigheden af teleslyngeanlæg her i Kirkeministeriets
Vejledning om teleslynge i kirker og menighedslokaler.
Digitale infoskærme
Digitale infoskærme er en populær kanal til kommunikation både inden- og udendørs, men for at sikre at informationen er opdateret skal brugervenligheden være i top.
NorthStars infosystem er et af markedets mest fleksible, brugervenlige og ikke mindst driftsikre softwareplatforme til opbygning og styring af digitale infoskærme.
Tilbagemeldingerne fra vores kunder er klare: de er yderst tilfredse med den meget enkle brugerflade. Netop den intuitive brugerflade gør, at flere vil bruge programmet, og indholdet vil derved oftere blive skiftet ud.
NorthStars infosystem kan bl.a. anvendes til følgende løsninger:
- Nyhedsformidling og underholdning
- Servicekiosk
- Annoncering
- Medarbejder information
- Outdoor TV
- Instore TV
Indholdet kan udskiftes fra alle pc’er, hvor end man ønsker det. Dette skyldes, at styringen foregår via internettet. Der betales et engangsbeløb for oprettelse og en månedlig ydelse for hosting, datatrafik, hotline service og løbende softwareopdatering.
Medietyper omfatter:
- Tekst & HTML
- Billeder & slideshows
- Videofiler og PowerPoint
- Lydfiler
- Flash
- RSS Feeds
Kontakt os og vi finder den bedste løsning til dine ønsker og behov.
Projektor, lærred og skærme
Billedløsninger til mødelokaler fra NorthStar giver den optimale ramme til møder, præsentationer, foredrag eller undervisning.
Alt efter dit ønske kan NorthStar levere:
- skærm
- projektor
- lærred
- interaktiv tavleløsning
- professionel lyd
Men vigtigst er, at sikre en let brugervenlig betjening af AV udstyret, så vært og deltagere får en god oplevelse og har ro til at fokusere på arrangementets indhold.
Kontakt os og vi finder den bedste løsning til dine ønsker og behov.
Flere løsninger inden for mobile lydanlæg
NorthStar kan tilbyde flere løsninger på et mobilt lydanlæg, der er kompakt, let at bære og kan gøres klar på under 5 minutter. De leverer fremragende lyd, der uden problemer dækker fx de fleste mødelokaler.
Vi har mulighed for at levere løsninger med op til 4 timers batteridrift til behov, hvor der er langt til det nærmeste strømstik. De transportable lydanlæg har Bluetooth og indgange til mikrofon/ line og fx MP3/Smartphone/Tablet/PC afspillere.
Kontakt os og vi finder den bedste løsning til dine ønsker og behov.
NorthStar tilbyder en række streamingløsninger, der sikrer at fx kirker, foreninger m.v. nemt kan nå ud til alle gennem livestreaming af gudstjenester, møder, foredrag og lignende events. Nu kan du nemt levere streaming fra kirken til alle eller specifikke lokationer som fx plejehjem eller sognegårde.
Mange muligheder kræver skræddersyede løsninger
Vi har mange løsninger til streaming – fra en basisløsning med et mobilt kamera og en knaphulsmikrofon tilsluttet en computer til fast installation af flere kameraer med dreje, tilte og zoom-funktioner. Der er mange muligheder, derfor skræddersyer vi altid løsningen efter kirkens ønsker, behov og budget, så vi sammen finder den helt rigtige løsning.
Kamera
Valg af kamera er vigtig for kvaliteten og oplevelsen af streaming. Skal opsætningen være enkelt med én kameraposition vil en løsning med mobiltelefon, web- eller boxkamera måske være at foretrække. Er der behov for flere kamerapositioner i samme rum er PTZ kameraer (panorering-tilt-zoom) med fleksibel styring eller automatisk tracking et meget populært valg blandt vores kunder. Her kan betjeningen gøres meget brugervenlig med foruddefinerede kameraindstillinger lagret i presets knapper, men manuel styring er også muligt, hvis det ønskes.
Streamingplatforme – live eller redigerede optagelser
Når der skal vælges en streamingplatform skal man overveje, om der ønskes live streaming eller videoen først skal lægges op og frigives, efter optagelsen er redigeret, da hver platform har deres fordele og ulemper.
Ambitioner for redigering af optagelser har også betydning for, hvilken løsning NorthStar vil anbefale. Derfor anbefaler NorthStar altid en uddybende samtale, hvor vi sammen med kunden afklarer ovenstående behov og ønsker – så vi kan samle den helt rigtige streamingløsning, der præcis passer til kundens ambitioner.
Kontakt os og vi finder den bedste løsning til dine ønsker og behov.